Omg haha, SÅ skete det!! I går ankom jeg til Kina, hvor jeg skal spendere de næste 6 måneder (!)
Jeg har virkelig set frem til denne dag, både med spænding, nervøsitet og ikke mindst glæde.
Glæde lå dog lidt langt fra den følelse jeg havde i kroppen, da jeg i går ankom til Beijing lufthavn efter at have været på farten i godt og vel 12 timer. Det eneste der stod klart i Kina – var (besynderligt nok) himlen.
Alt andet var kaotisk! Patrick (ham jeg skulle have boet sammen med – mere om dette senere) og jeg stod først og fremmest i kø for at få tjekket vores visa i godt og vel 1 1/2 time i den bagende sol, for derefter at finde ud af, at Patricks ene kuffert er væk …. Da vi ca 2 1/2 time efter vi er landet kommer ud af lufthavnen og finder vore chauffør – er det heller ikke til at sove i bilen, da vi helt seriøst frygter for vores liv i den kinesiske trafik. Da vi efter nu 17 timer på farten er klar til at tage en lur i vores lejlighed, bliver vi til vores begges forundren sat af i den børnehave hvor vi skal arbejde. Her får vi så af vide, at vi ikke skal bo sammen alligevel, da vi er dreng/pige. Før jeg får set mig om er Patrick væk, og jeg slentre igennem den bagende sol (33 grader og en vanvittig luftfugtighed) med en kinesisk dame under hver arm. Vi skulle ud og spise frokost og det var godt nok også en oplevelse i sig selv – WARNING: Hvis du er en sart sjæl, skal du ikke se det nederste billede. Da jeg langt om længe, efter 20 timer bliver sat af i min lejlighed, var den eneste mulighed for overlevelse … SØVN!
Det gode ved denne lejlighed, udover min 65 årige gamle roomie :-))) må være, at jeg bor 3 minutters gågang fra Tianjins kæmpe store shoppinggade, hvor man kan finde ALT! Det oplevede jeg kort i går på en lille gåtur, hvorefter det var direkte tilbage i sengen igen!
Alt i alt en mega crazy dag med helt vildt mange indtryk.

Klem Sofia

 

 

Lige ude foran lejligheden - nummer 4. Det er vidst noget med at det er et virkelig dårligt tal i Kina, der bringer ulykke :-/

Lige ude foran lejligheden – nummer 4. Det er vidst noget med at det er et virkelig dårligt tal i Kina, der bringer ulykke :-/

Lejlighedskomplekset :-)

Lejlighedskomplekset 🙂

Riverside 66 - den meget kendte shoppinggade tæt på lejligheden!

Riverside 66 – den meget kendte shoppinggade tæt på lejligheden!

Mit lækre første måltid i Kina. Gæt et dyr haha

Mit lækre første måltid i Kina. Gæt et dyr haha