Efter at have gået rundt blandt helt ægte Luis Viton tasker, Jezy sko og Cucci tasker i snart 22 dage, er det på tide med et nyt indlæg.

Jeg har markeret det man kan springe over, hvis man kun er delvist dedikeret til at læse haha (no hard feelings). Læs det dog gerne dette med ubehagelig underlægningsmusik, og i mørke 🙂

I sidste weekend var jeg i Beijing med en masse søde mennesker. Mission: sove på den kinesiske mur.
Vi tog afsted med taxa kl 8 om morgenen fra Tianjin til centralstationen. Her fandt jeg for første gang ud af at det er NØDVENDIGT at have sit pas på sig! Det skal man nemlig bruge til at købe togbilletter fra Tianjin til Beijing og til hotel (jeg var slef den eneste der ikke havde det med).

***Men afsted kom vi, og det tog kun 25 min. med lyntoget – det tager lidt over 2 timer i bil.
Så vi ankom til Beijing efter et par timer, hvorefter vi skulle tage en metro til det sted vi skulle leje vores soveposer, liggeunderlag og telt (til de svage, ikke mig hæhæ). Det gik dog ikke helt nemt, og her følte jeg for første gang at mit meget lille kinesiske ordforråd var til nytte. Det var i hvert fald med til, at gøre tingene lidt nemmere, og efter en times tid, fik vi alle vores ting og var på vej videre efter et pitstop på Maccen – latterligt billigt i Kina. Herfra skulle vi tage metro til 东直门 hvor vi skulle tage en bus i to timer til Golou in Miyun, med alt vores komfortable nye lir. Det tog heldigvis kun en lille halvanden time, og derefter ventede endnu et besøge på Maccen. Herfra skulle vi med en bus i to timer til 古北口 – den kørte dog ikke .. Så vi skulle tage sorte taxaer – en ting jeg havde lovet mig selv hjemmefra jeg aldrig ville gøre. Men blandt Google translate, sløvt kinesisk og en masse uforstående fagter kom en pige der kunne engelsk tilfældigvis forbi og hjalp os med at finde fire taxaer der kunne køre på samme tid til vores næste stop – Den Kinesike Mur. Her var klokken omkring 19, og vi havde været på farten i omkring 11 timer, men det skulle vise sig ikke at være så let. Der var nemlig ingen mur hvor vi blev sat af, kun to skilleveje. Vi endte med at taget endnu en sort taxa til muren. Hver gang vi fortalte nogen vi skulle sove på ‘The Great wall of China’ svarede de ‘Yes, i know a great hotel in a village nearby’, ellers sagde de grinende: ‘That is impossible and illegal.’ Da vi ankom til muren, udmattede med vores ting og trætte ansigter fortalte vagten pænt at man ikke kunne sove på væggen. Vi fik heldigvis efter lidt diskussion med manden fat i en der kunne engelsk der kunne give os en adresse… Så afsted i de sædvanlige sorte minivans/taxaer igen.
Her kørte vi i hvad der føltes som flere timer. Det var HELT mørkt og det var tydeligt at vores chaufføre ikke vidste hvor vi skulle hen. Dette førte til en masse ringen frem og tilbage mellem dem, venden rundt osv. Vi var sikre på, at der ville ligge 14 mennesker uden nyre, og at vi var ved at blive kidnappet – ikke en god cocktail når man er træt, sulten og ikke kan se noget. Men ud kom vi og vi skulle købe billetter af billetmanden (en taxamand vi tidligere havde kørt med der var deres ven). Vi skulle give 50元 for billetterne pr.person, selvom der stod 20元 på billetterne og de var markeret med en dato for august, så vi vidste godt de var fake. Men købe dem, blev vi dog nødt til, for at komme op på væggen – heldigvis kun for 25元. OG ENDELIG kom vi til muren, og der var endda andre kinesere der sov der. Jeg sov med tre andre piger i et vagttårn i sovepose og på et lille liggeunderlag. Helt 100 oplevelsen værd! Det kan virkelig anbefales – dog også at man kommer inden det bliver mørkt!
***Mission: accomplished.
Måske er det ikke lige så uhyggeligt at læse dette på skrift – men jeg lover at det var ubehageligt i virkeligheden! Jeg følte jeg var med i et af de Fie Laursen indlæg som hun skrev inden hun afslørede at hun løj – dette var dog virkelighed (!!)
Resten af tiden i Kina blev brugt på en masse ventetid på et hotel der ikke havde de værelser vi skulle have .. og på at spise vestlig mad (mumz), én tur på en klub der hedder LIV der var helt vildt kina-agtig og overdrevet haha. Selvfølgelig også på en af kinas bedste seværdigheder: et vaskeÆGTE FAKEmarked.

Jeg har det dog rigtig godt i Kina og jeg er virkelig glad for at undervise i min børnehave! Lærerne er SÅ søde ved mig, og det samme er børnene! Jeg glæder mig til arbejde hver dag, hvilket er en lettelse! På mandag flytter jeg ind i en lejlighed sammen med Patrick, hvilket jeg virkelig glæder mig meget til – mere om det i næste indlæg hhahaha.

PS: lad være med at vente på at billedkavliteten bliver bedre, for det gør den ikke hæ ..

En af mine yndlings i Tendertime 1 (ja, jeg ved godt man ikke må have yndlings, men man kan ikke lade være) - hendes engelske navn er Timo

Også en af mine yndlings - hans engelske navn er Eric. Når man siger 'happy' til børnene, laver de med det samme denne posé haha

Også en af mine yndlings – hans engelske navn er Eric. Når man siger ‘happy’ til børnene, laver de med det samme denne posé haha

Mit, Benedicte, Katrine og Rachels 'værelse' på muren

Mit, Benedicte, Katrine og Rachels ‘værelse’ på muren

En af mine yndlings i Tendertime 2 - hendes engelske navn er Carina

En af mine yndlings i Tendertime 2 – hendes engelske navn er Carina

Udsigten over Den Kinesiske Mur fra vores vindue :-)

Udsigten over Den Kinesiske Mur fra vores vindue 🙂

Et par smukke ægte Yeezy som hele Kina har været så heldige at få fingrene i.

Et par smukke ægte Yeezy som hele Kina har været så heldige at få fingrene i.

Mine 'venner' i Kina/ randoms jeg tog et billede med haha

Mine ‘venner’ i Kina/ randoms jeg tog et billede med haha

 

 

Kys og klem Sofia P